Job & karriere
Team alton&heim
Vi er et dedikeret team, der løber stærkt for at designe, udvikle og sælge møbler på en ny måde. Vi udvider hele tiden, og det skaber plads til nye kollegaer, der vil løbe med. Kan du se dig selv som en del af vores hold – og har du erfaring, ambitioner og god energi at bringe med til bordet - så skriv til os på: job@altonheim.com
AKTUELLE JOBS:

Sales Assistant til Aarhus-showroom
Har du interesse for design og interiør? Og har du et naturligt salgstalent? Så har vi stillingen til dig hos alton&heim! Vi er et voksende, internationalt møbelbrand med showrooms i Aarhus og Tyskland. Vores produkter er designet af danske designere i skarp, ny skandinavisk stil. Møblerne produceres i Europa, og der er fokus på miljøvenlig produktion og anvendelse af bæredygtige materialer. Frontfigur i vores flagship store: Som Sales Assistant skal du være med til at sælge og profilere et kvalitets- og miljøbevidst møbelbrand, og sammen med resten af teamet bidrager du til at skabe gode resultater. Du bliver en af frontfigurerne, som kunderne møder i showroomet, og dit arbejde er at sikre god kundeservice og vejledning, der fører til det helt rigtige køb for den enkelte kunde. Desuden er det din opgave at sørge for, at showroomet altid fremstår skarpt og imødekommende. Udadvendt og samarbejdende person: Du brænder for at gøre et positivt indtryk på kunderne, og du værdsætter en hverdag, hvor personlig service og kundetilfredshed er altafgørende. Du har erfaring med salg fra tidligere jobs, men vigtigst er det, at du er salgsorienteret, opsøgende, initiativrig og fleksibel, ligesom at du har gode samarbejdsevner. Din imødekommenhed er ikke til at tage fejl af, og du har nemt ved at snakke med mange forskellige mennesker. Du er en engageret person, som tør og vil tage selvstændigt ansvar. Studiejob i en spændende virksomhed: Der er tale om et studiejob på cirka 3-9 timer om ugen. Arbejdstiden er både eftermiddags- og weekendarbejde. Der er mulighed for yderligere timer i perioder med ferie - ligesom at vi tilgodeser eksamensperioder. Du bliver som Sales Assistant ansat i en voksende, international møbelkoncern med seriøse ambitioner, hvor der er lagt op til en spændende rejse. Kunne du tænke dig at høre mere? Synes du stillingen lyder interessant, så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Store Manager Cecilie Graugaard Eriksen på cge@altonheim.com eller komme forbi showroomet på Skt. Clemens Stræde 18, Aarhus C. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.